No spending challenge

En “no spending challenge” handler kort sagt om at undgå unødvendige køb i en bestemt periode. Det er ikke kun en økonomisk øvelse, men også en detox fra impulskøb og overforbrug.

Først skal du have bestemt din periode, her er det også vigtigt at tænke på hvad der er muligt, juletiden vil fx være næsten umulig at lave denne challenge i., og så skal længden på din challenge bestemmes, husk at være realistisk:

  • 1 uge, god begyndelse
  • 1 måned, det normale
  • 3 måneder, det seje

Selvfølgelig er der ting du er nødt til at bruge penge på, det vil oftest være de faste udgifter i dit budget, og så mad og medicin, alt andet skæres væk; cafebesøg, take away, alt du ikke har behov for for at overleve. Det er vigtigt at du definerer klart hvad der er nødvendigt, fx om der må købes gaver. Det kan også være en ide at fjerne diverse fristelser som fx reklame nyhedsbreve, gemte betalingskort i webshops og i det hele taget stoppe med at “vindueskigge”. Et andet godt råd er at lave madplaner, så du får brugt det du har i fryseren, og også så du får skrevet en indkøbsliste, når du har en liste at følge er du mindre fristet til impulskøb.

Når du er begyndt din no spending challenge vil du ikke bare spare penge, men også få tid i overskud, tid du før brugte på indkøb og bekymringer om hvordan pengene skulle slå til. Her skal du finde noget at bruge den tid på, så du ikke går tilbage til dårlige vaner.

  • gå en tur i naturen
  • tag på biblioteket
  • se den serie som du har tænkt på længe
  • lav brætspilsaftener
  • lav en madkurv og tag på picnic
  • tag til gratis koncerter og foredrag

Der er masser af ting at lave som er gratis eller næsten gratis.

Når din no spending challenge er overstået burde du have flere penge på kontoen og en større bevidsthed om dit forbrug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *