Det er faktisk lidt svært at skrive de første ord her. Ikke fordi jeg er løbet tør for ord (det ville være et problem for en blog), men fordi jeg lidt føler, at jeg skal præsentere mig selv igen.

“Hej, jeg hedder Marie, og jeg har været på en ufrivillig pause fra livet.”

Det var ikke sådan, at jeg en dag satte mig ned med kalenderen og tænkte: “Ved du hvad? De næste mange måneder tager jeg lige fri fra ansvar, regninger, planer og alt det der voksenliv. Det lyder som en fantastisk idé.” Desværre fungerer verden ikke helt sådan.

Det skete mere stille og roligt. Tingene begyndte at hobe sig op, overskuddet forsvandt, og på et tidspunkt blev jeg bedre til at udsætte ting end til at håndtere dem. Jeg blev nærmest verdensmester i disciplinen “det tager jeg mig af i morgen”. Spoiler: Der kommer virkelig mange i morgener.

Men noget er heldigvis begyndt at ændre sig. Jeg er kommet så meget ovenpå, at jeg ikke længere kun tænker på, hvordan jeg kommer igennem de næste par timer. Jeg er begyndt at kigge fremad igen. Jeg laver planer. Jeg tænker på fremtiden. Og det føles faktisk ret fantastisk.

En af de planer er denne blog. Ikke bare et støvet hjørne af internettet, som jeg besøger en gang hvert halve år og siger “nå ja, den findes også”, men et sted jeg rent faktisk bruger. Målet er at komme i gang igen – og denne gang prøve at holde fast.

Så nu er det op på hesten. Eller i mit tilfælde måske først lige finde hesten, børste støvet af den og sikre mig, at den ikke er løbet væk efter den lange pause.

Der er meget, der skal indhentes. Der skal skrives igen. Der skal ryddes op i de ting, jeg har skubbet foran mig. Og der skal især tages hånd om økonomien.

For hvis der er noget, der kan stjæle energi, så er det at nå slutningen af måneden og opdage, at pengene åbenbart gik på ferie uden at fortælle det til mig. Hver måned bliver en øvelse i enten at leve af rugbrød og kreativ tænkning eller lade gælden vokse en smule mere.

Det er blevet for meget. Alt for meget. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så ser det lige nu en smule uoverskueligt ud.

Men heldigvis behøver man ikke løse hele sit liv på én dag. Man skal bare starte et sted. Tage én regning, én beslutning og én god vane ad gangen.

Så det er det, jeg gør nu.

Jeg starter her.