Nu kommer den kedelige del (og ja, der er ingen vej udenom)

Så er vi kommet så langt, at du forhåbentlig har en liste over alle de ting, der skal med i dit budget, og de er blevet pænt sat i kategorier. Tillykke! Du har overlevet første del.

Nu kommer den næste fase. Den er heldigvis nem. Desværre er den også omtrent lige så spændende som at se en vaskemaskine køre et helt program færdigt.

Velkommen til budgettets store indtastningsfest.

Frem med netbanken igen. Ja, den samme netbank, som efterhånden kender dig bedre end mange af dine venner.

De fleste netbanker har en søgefunktion. Her kan du eksempelvis skrive “Netflix” og se, hvor meget du har betalt, og hvor ofte de sidste 12 måneder. Beløbene skal derefter ind i budgettet i de rigtige måneder.

Og så gør du det samme med den næste udgift.

Og den næste.

Og den næste.

Og cirka på det tidspunkt begynder du at overveje, om det ikke var nemmere bare at flytte ud i en skov og leve af bær og regnvand. Det er det sandsynligvis ikke, så fortsæt bare.

Den gode nyhed er, at det faktisk er ret simpelt. Den dårlige nyhed er, at der ikke findes en magisk knap med teksten “Lav mit budget og gør mig økonomisk ansvarlig”. Hvis den gjorde, ville den være den mest solgte app i verden.

Men så kommer vi til den rigtige skurk i budgetfilmen: forbrug.

Forbrug er alle de ting, du køber i fysiske butikker og på nettet. Mad, medicin, dyremad, restaurantbesøg, tøj, en hurtig kop kaffe på farten og de der små køb, som man i øjeblikket tænker: “Det er jo kun 30 kroner.”

Problemet er bare, at 30 kroner har en utrolig evne til at finde 200 af sine venner i løbet af en måned.

Her er det vigtigt at være ærlig over for dig selv. Ikke den optimistiske version af dig selv, som tror, at “fra næste mandag lever jeg kun af hjemmelavet mad og køber aldrig mere noget unødvendigt”.

Vi skal bruge den ægte version af dig. Ham eller hende, der klokken 20.30 en tirsdag bestiller takeaway, fordi der stadig ligger en frossen kylling i fryseren, som skulle have været taget op i går.

Start med et realistisk estimat af dit normale forbrug. Mange bliver overraskede – og nogle bliver lettere chokerede – når de opdager, hvor mange penge der egentlig forsvinder på “småting”.

Hvis du virkelig vil have det præcise tal, så prøv i en måned at skrive alt ned, du bruger penge på. Og når jeg siger alt, mener jeg også den chokoladebar, der på mystisk vis hoppede ned i indkøbskurven ved kassen.

Personligt gør jeg det ikke, men jeg kender mange, som laver et lille forbrugsbudget uge for uge og samler det hele op ved månedens slutning. Det giver et meget klart billede af, hvor pengene faktisk tager hen, når de forlader kontoen.

Til sidst kommer den del, hvor regnearket endelig får lov til at vise, hvorfor det føler sig så vigtigt: udregningerne.

For hver måned skal du tage alle dine indtægter, trække alle dine udgifter fra og se, om du står med et overskud eller et underskud. Heldigvis behøver du kun lave formlen én gang – derefter kan du kopiere den videre til resten af året. Teknologien er trods alt ikke helt ubrugelig.

Den sidste og vigtigste udregning er den, der løber gennem hele året. Den viser, hvordan din økonomi ser ud, når december banker på døren.

Og her kommer den brutale sandhed:

Hvis tallet er positivt, kan du klappe dig selv på skulderen og sige: “Jeg er åbenbart mere voksen, end jeg troede.”

Hvis tallet er negativt, skal der justeres. Der skal skæres noget væk, flyttes rundt på tingene eller findes flere penge et sted.

Hvordan man gør det uden at ende med kun at spise havregrød og slukke for varmen hele vinteren, det tager vi fat på i del 3/3.