Hvis man skal tro udviklingen de sidste mange år, så har kontanter været på vej mod samme skæbne som telefonbokse, VHS-bånd og den mappe på computeren med vigtige dokumenter, som ingen længere kan finde.

Vi betaler med kort.

Vi betaler med mobilen.

Nogle betaler sikkert snart ved bare at nikke anerkendende til dankortterminalen.

Kontanter er blevet mere og mere sjældne. Faktisk så sjældne, at jeg nogle gange bliver overrasket, når jeg opdager, at der ligger en 100-kroneseddel i min pung. Det føles næsten som at finde en sjælden Pokémon.

I mange år har det virket som om, vi bevægede os mod et samfund, hvor alle penge kun eksisterer digitalt. Hvor lønnen kommer ind på kontoen, regningerne betales automatisk, og den eneste gang man ser kontanter er i gamle film eller når bedstemor stikker børnene en 50’er til fødselsdagen.

Men de seneste år er der sket noget interessant.

Myndighederne er begyndt at anbefale, at folk har lidt kontanter liggende til nødsituationer.

Og det giver faktisk god mening.

For selvom digitale betalinger er fantastiske, så har de én lille svaghed:

De virker kun, når de virker.

Hvis strømmen går.

Hvis nettet er nede.

Hvis betalingssystemerne har problemer.

Så hjælper det ikke meget, at du har penge stående på kontoen. Du kan jo ikke vifte med din netbank-app og forvente, at købmanden giver dig et brød af medlidenhed.

Jeg tror, mange af os har prøvet at stå i en butik, hvor terminalen pludselig melder fejl.

Man stirrer på skærmen.

Ekspedienten stirrer på skærmen.

Køen stirrer på skærmen.

Og alle håber på, at den magisk begynder at virke igen.

Det er lidt ligesom at trykke ekstra hårdt på en fjernbetjening, når batterierne er flade.

Det burde ikke hjælpe.

Men man prøver alligevel.

Selv har jeg ikke brugt mange kontanter de sidste år. Faktisk så få, at jeg flere gange har glemt pinkoden til mit hævekort, fordi jeg aldrig hæver penge.

Men måske er der noget fornuftigt i at have lidt liggende.

Ikke nødvendigvis en kuffert fyldt med sedler gemt under sengen som i en dårlig gangsterfilm.

Bare et mindre beløb.

Nok til at klare sig et par dage, hvis teknikken beslutter sig for at holde fri.

Der er også en anden fordel ved kontanter.

De er irriterende gode til budgetter.

Når man står med 500 kroner i hånden, føles det som rigtige penge.

Når man betaler med kort, føles det nogle gange mere som et forslag.

Der er en grund til, at mange bruger kontanter til madbudgetter og spareudfordringer. Det er sværere at overbevise sig selv om, at man “lige” kan købe en ekstra ting, når man fysisk kan se pengene forsvinde.

Så nej, jeg tror ikke, vi vender tilbage til en verden, hvor alle går rundt med store bunker kontanter i lommerne.

Men måske har vi været lidt for hurtige til at afskrive dem.

For selv i en digital verden er det rart at have en plan B.

Og hvis den plan B samtidig kan hjælpe med at holde styr på budgettet, så er det måske ikke den værste idé i verden at have et par sedler liggende.

Man ved aldrig, hvornår internettet beslutter sig for at tage en sygedag.